Grooveshark sagsøgt af Universal

Grooveshark sagsøgt af Universal

Ifølge en rapport fra CNET er Grooveshark.com, som tilbyder gratis streaming af musik, sagsøgt af pladeselskabet Universal Music for klar overtrædelse af ophavsretten. Universal Music kræver 150.000 amerikanske dollars for erstatning per sang, hvilket kan løbe op i milliarder.

En talsmand fra Universal Music Group hævder, at Groovesharks ledelse og ansatte "personligt har uploadet titusinde sange på deres internetside med direkte overtrædelse af loven."

Ifølge CNET udtaler Universal, at de har klare beviser på, at de mange sange er uploadet til Grooveshark.com.

Anmeldelsen kommer af en artikel fra Digital Music News, der blev udsendt i april, hvor ansatte fra Grooveshark detaljeret beskriver, hvordan de kopierer sange ind i deres system.

Det er ikke første gang, at Universal har anmeldt Grooveshark. De to virksomheder gik også i clinch med hinanden et år tilbage, hvor Universal hævdede, at Grooveshark overtrådte ophavsrettighederne for deres udgivelser fra før 1972.

Grooveshark blev første gang sagsøgt af pladeselskabet EMI i 2009, hvor sagen endte med et forlig mellem parterne, og Grooveshark har nu en aftale med EMI om streaming.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA