x

Bikstok-røg på biblioteket

Bikstok-røg på biblioteket

Billede:Martin Robert Nielsen

GAFFA-redaktionens nabo, Hovedbiblioteket i Mølleparken, præsenterede lånerne for en svedig overraskelse torsdag eftermiddag. Bikstok Røgsystem gav en surprise-koncert, der først var blevet offentliggjort tidligere på dagen. Op mod 6-700 tilskuere skabte festivalstemning på Hovedbiblioteket, selv om lyden ikke ligefrem var i top, og i dagens anledning var der ingen bibliotekarer, der sagde ”Scchyyy!”

Anledningen var relanceringen af Bibliotekernes Netmusik, hvor man helt lovligt kan downloade og låne tracks med blandt andet Bikstok og et væld af andre kunstnere på http://www.netmusik.dk.
Udover arrangementet i Århus, optrådte hhv. Sanne Salomonsen og Cecilie Norby med lignende surprise-konceter på bibliotekerne i Odense og København. I øvrigt kunne man for halvandet år siden opleve Tiger Tunes spille til åbningen af Bibliotekternes Netmusik på Hovedbiblioteket i Århus.

GAFFA hilser initiativet velkommen. Gerne mere af samme skuffe, tak.

www.netmusik.dk


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA