Nyhed

Priskrig på musikfiler

Efter iTunes er dukket op er der sket en række prisnedsættelser hos de danske musikportaler

Apple lancerede i tirsdags en dansk version af musikportalen iTunes, der kunne tilbyde ikke bare over en million sange, men også en pris, der ligger blandt landets laveste med otte kroner pr. sang og hele albums til omkring 80 kroner.

Introduktionen af iTunes på det danske marked har ifølge Børsen betydet, at TDC Musik nu har sat deres priser ned, så de matcher iTunes' priser. Musikportalen Box.dk, der blev lanceret af JP og Politikens Hus for mindre end to måneder siden, havde dengang landets laveste priser med 9 kroner pr. sang, og den pris holder de indtil videre fast i.

Føtex og Bilka har sat deres pris ned til 7,75 kroner pr. sang, men landets billigste musikfiler kan købes hos Payload, der har sat deres priser ned, så man nu kan købe musikfiler til mellem 5,95 og 7,75 kroner pr. sang og sat en maksimumpris på 79,75 kroner på albums. Payload har omkring 400.000 forskellige sange til download og har specialiseret sig i at promovere vækstlaget og de unsignede bands, de skæve og anderledes indspilninger og især den danske musikscene.


iTunes

TDC Musik


Box.dk

Bilka Musik

Payload


ANNONCE