Udgivelsesdatoen for Lana Del Reys debutplade er offentliggjort, og singleforløber nummer to er lige om hjørnet
Lana Del Rey udgiver sin nye single "Born To Die" den 23. januar. Hendes album, som også har titlen "Born To Die", udkommer en uge senere, altså den 30. januar. "Born To Die" er efterfølgeren til Lana Del Reys første single "Video Games", som udkom i juli måned.
Eftertragtet kvinde
Musikvideoen til "Video Games" er blevet set af over 8 millioner mennesker, og på udgivelsesdatoen gik singlen nr. 1 i 9 lande inklusive England, Australien, Holland og Frankrig. Singlen er netop nu nr. 1 i Tyskland.
"Video Games" har ligget nr. 2 på iTunes i Danmark og er i øjeblikket et af de mest spillede numre på danske radiostationer. Derudover er nummeret blevet udråbt til "Track Of The Year" af Q Magazine, som også tildelte Lana en pris for "Best New Thing" ved Q Award-showet.
Singlen "Born To Die" udkommer med en video udviklet af Lana selv og instrueret af Woodkid.
Der udkommer også en remix-ep, mikset af Damon Albarn, Woodkid og Clams Casino.
"De sange, jeg har skrevet, er en hyldest til ægte kærlighed og det vilde liv", udtaler Lana Del Rey i forbindelse med albummets kommende udgivelse.