x

Leona Lewis udgiver ep med coversange

Leona Lewis udgiver ep med coversange

Snow Patrols nummer "Run" er åbenbart ikke det eneste covernummer, Leona Lewis har fortolket. Ifølge musiksiden Idolator.com udgiver den engelske sangerinde ep'en "Hurt: The EP" fredag den 9. december som digital download.

Den britiske sangerinde har indtil videre haft succes med at omsætte sin sejr i det velkendte program X Factor til en lovende solokarriere. I 2008 udgav hun debutalbummet "Spirit" og året efter opfølgeren "Echo".

Hendes kommende tredje studiealbum er blevet udskudt til marts næste år, men i stedet udgiver Leona Lewis "Hurt: The EP", der indeholder tre covernumre af gamle sange. Det indbefatter nummeret "Hurt" af Nine Inch Nails – også kendt med Johnny Cash – Goo Goo Dolls' "Iris" og "Colorblind" af det amerikanske rockband Counting Crows.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA