x

Johnny Depp og Babybird forarger kristne

Johnny Depp og Babybird forarger kristne

Den Oscar-nominerede skuespiller Johnny Depp, der somme tider optræder som guitarist og sanger, har samarbejdet med den engelske gruppe Babybird på deres nye sang, "Jesus Stag Night Club" (Jesus går på natklub, red.).

Sangen handler om en flok fyre, der går på natklub for eksempel i forbindelse med en polterabend, og som møder en Jesus-dobbeltgænger. Han introducerer fyrene for de mere eksklusive og udsøgte ting, som nattelivet kan tilbyde. Men aftenen bliver begravet i galskab med fordrukne tossestreger, der ender med blackouts.

Nu er nogle kristne foreninger blevet så forargede over sangen og Depps deltagelse, at talsmand Lee Douglas fra den kristne aktivistgruppe The Christian Coalition har dømt Depp til at brænde op i Helvede.

"Han synes sikkert selv, at han er morsom, men han er ganske enkelt en skændsel. En dag vil Johnny Depp og hans venner stå over for Vorherre, og de vil brænde op i Helvede for dette svineri", udtaler Lee Douglas.

Den populære skuespiller har arbejdet sammen med Babybird før, da han sidste år optrådte i nummeret "Unloveable" samt instruerede musikvideoen dertil.

Hør "Jesus Stag Night Club" her:

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA