x

Jimi Hendrix får egen mindepark

Jimi Hendrix får egen mindepark

I 2012 ville Jimi Hendrix være fyldt halvfjerds, og hvor de musikalske veje kunne have ført ham hen med årene kan kun (rock)guderne vide. I stedet endte han sine dage i eget opkast i en ambulance i 1970, men nu hyldes han på behørig vis i hjembyen Seattle i Washington State.

Jimi Hendrix Park, der åbner næste år, bliver anlagt i bymidten og vil blandt andet indeholde en koncertarena, sten med Hendrixs tekster indgraveret, skulpturer med mere. Hele herligheden, som blev annonceret ved et pressemøde på Northwest African American Museum i sidste uge, er finansieret af dels Hendrixs efterladte søster Janie, dels lokale fonde, skriver Rolling Stone.

Det er blot et par måneder siden man kunne få en eftertrykkelig påmindelse om den afdøde guitarists originalitet og format med udgivelsen af det monumentale boks-sæt "Winterland", som tildeltes fem velfortjente stjerner her hos GAFFA.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA