Nyhed

Rasmus Seebach beholder førsteplads

Den forløbne uges albumhitliste byder ikke på de store overraskelser

Vanen tro kigger GAFFA her ved ugens udgang på udviklingen af den officielle albumhitliste, og i denne uge skal man - med en enkelt undtagelse - et stykke ned ad top 40-listen for at finde markante bevægelser i forhold til sidste uge.

Rasmus Seebachs "Mer end kærlighed" beholder sin førsteplads på listen, og lige neden under har Burhan Gs selvbetitlede, tredje album taget et spring fra sidste uges syvendeplads til en andenplads på denne uges liste. Tredjepladsen indtages også af en dansker, idet nyligt afdøde Flemming "Bamse" Jørgensens "De store og de gemte" har taget et stilfærdigt skridt opad fra sidste uges fjerdeplads.

Kvindelig optur


I den mere sukkersøde ende af skalaen er Justin Biebers "Under the Mistletoe" faldet fra sidste uges andenplads til nu at ligge nummer fire, ligesom Michael Bublés "Christmas" er rykket fra tredje- til femtepladsen. Både Agnes Obel og britiske Adele har taget små skridt op ad salgslisten og ligger i denne uge som henholdsvis nummer seks og syv. Til gengæld er både Tim  Christensen og D-A-D gledet et par pladser ned ad ranglisten, mens Sanne Salomonsens "Tiden brænder" har foretaget et spring fra sidste uges femtendeplads til at ligge nummer ti i denne uge.

Nye på listen

Pladen er da også blevet flittigt markedsført med reklamer i tv, hvilket måske spiller en rolle i denne sammenhæng. Også Salomonsens gamle kollega Anne Linnets "De Bedste" har foretaget et markant spring fra at ligge nummer 36 i sidste uge til nummer 19 i denne uge. DSBs udmærkede gratisblad Ud & Se bringer i øvrigt i denne måned et større portrætinterview med Linnet.


Den forløbne uges eneste nye titler på listen er Amy Winehouses posthume "Lioness - Hidden Treasures", som er røget ind som nummer 31, foruden opsamlingsplader med tyske Rammstein og Björn Afzelius, som indtager henholdsvis plads nummer 32 og 36.

ANNONCE