x

Tindersticks klar med nyt album

Tindersticks klar med  nyt album

Mandag den 20. februar er britiske Tindersticks' niende album "The Something Rain" på gaden som cd, vinyl og download. "The Something Rain" følger op på den anmelderroste forgænger "Falling Down A Mountain" fra 2010, og udkommer inden gruppen til marts lægger vejen forbi DR Koncerthuset. Tindersticks består i dag af Stuart Staples, David Boulter og Neil Fraser, og det nye album udkommer i Skandinavien i et samarbejde mellem Tindersticks eget label Lucky Dog og Playground Music.

Forsanger Stuart Staples udtaler følgende om det nye album:

"At lave album er en vanskelig affære; at skrive, arrangere, spille, optage og mikse er alt sammen så vigtigt at få gjort rigtigt. Så er der det der andet element, der gennemsyrer alting: begær. Hvis du har det, kan du kvaje dig i forhold til hvilken som helst eller alle af de ovenstående parametre og stadig have held med at lave noget smukt. Det har vi oplevet mange gange. Hvad sker der så når man også får alle disse andre elementer på plads? Noget vi kun har følt én gang før."

Tindersticks giver, som GAFFA tidligere har skrevet, koncert i DR Koncerthuset den 10. marts 2012, hvortil billetter formidles via GAFFA Live.

Tracklist for "The Something Rain":

1.  Chocolate 

2.  Show Me Everything 

3.  This Fire Of Autumn 

4.  A Night So Still 

5.  Slippin' Shoes

6.  Medicine 

7.  Frozen

8.  Come Inside 

9.  Goodbye Joe

Se musikvideoen til singleforeløberen "Medicine" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA