Chorus Grant udsender debutsingle

Chorus Grant udsender debutsingle

Efter flere gæsteoptrædener som sangskriver hos bandet Green Pitch og en mangeårig arbejdsindsats i rockbandet The River Phoenix er bornholmerdrengen Kristian Finne Kristensen klar med en solodebut under navnet Chorus Grant.

Chorus Grant kombinerer genrerne elektrofolk- og indiepop. Han har netop udgivet førstesinglen "Big Guns", der kan høres på Soundcloud.  Nummeret "Golden Head by Golden Head" fra det kommende album kan ligeledes høres samme sted.

Kristian Finne Kristensen har med sparring fra blandt andre Brian Batz (Sleep Party People), Nikolaj Manuel Vonsild (When Saints Go Machine) og Moogie Johnson (From Sarah) skabt en stærk debutplade, der endnu ikke har fået en titel, men som udkommer i starten af 2012.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA