x

MTV’s Video Music Awards

MTV’s Video Music Awards

Nomineringerne til MTV’s Video Music Awards er klar og for nogle ser det rigtig godt ud

Årets topscorer er den kontroversielle rappper Eminem, der sammen med sangeren Dido, er blevet nomineret seks gange for videoen til hittet "Stan". Blandt normeringerne kan nævnes Bedste video, Bedste rap-video og Bedste mandlige video.

Eminem er ikke den eneste der har mulighed for at høste godt her til efteråret. Sammenslutningen af Christina Aguilera, Lil' Kim, Mya og Pink er blevet nomineret fem gange for deres nyfortolkning af Patti Labelle klassikeren 'Lady Marmalade'. Blandt deres nomineringer kan nævnes bedste dance-video, bedste musikvideo fra en film og bedste video.

På en flot tredjeplads ligger Janet Jackson med fire nomineringer for videoen til "All For You". Denne video er bl.a. også nomineret til bedste video, så der bliver kamp til stregen, når de tre bedste nominerede videoer alle kæmper om titlen som bedste video.

Hele seancen starter torsdag d. 6. september klokken 20.00. Er det noget du ikke vil gå glip af, så tænd for videoen og vær beredt på alle tiders brag af et party.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA