Nyhed

D-A-D gæster Køge og Kolding

De to byer får besøg af D-A-D 28. og 29. juni

D-A-D er lige nu på en for længst udsolgt klub-turné i Danmark og tager til juni rundt Skandinavien, og en enkelt koncert foran over 100.000 tilskuere på en tysk festival bliver det også til. Men så vender D-A-D også snuden hjemad, blandt andet for at spille to koncerter inden Roskilde Festival. Den ene koncert på Teaterbygningen i Køge tirsdag 28. juni og den anden på Godset i Kolding onsdag den 29. juni.

Jesper Binzer fortæller Lørdags-Avisen, at de glæder sig til koncerterne, og at de på deres nuværende klubturné jo næsten udelukkende spiller nye numre. Men de to koncerter skal bruges til at finde ud af, hvilke gamle numre publikum vil høre sammen med de nye numre, og på den måde vil de finde frem til repertoiret på Roskilde og til vores turné i efteråret.

Billetsalget til de to koncerter startede via Billetlugen i dag.


D-A-D online

ANNONCE