Da den første planlagte koncert den i Store Vega sælger godt, har Burhan G valgt at give en mere
Torsdag den 3. maj giver Burhan G ekstrakoncert i Store Vega. Burhan G har allerede en planlagt en koncert i Store Vega lørdag den 28. april, men på grund af den store efterspørgsel har den populære r&b- og popsanger valgt at give en ekstrakoncert.
Da Burhan G sidste gang gæstede Store Vega den 14. april 2011, var han godt hjulpet på vej af en stjernerække af kunstnere som Nik og Jay, Xander, Joey Moe og Rasmus Seebach. GAFFAs anmelder Sohail Hassan var dengang på pletten. Han gav koncerten fem stjerner, idet han konkluderede:
"Jeg skal være den første til at indrømme, at Burhans skift fra engelsk r&b i verdensklasse til danske club- og pophits ikke faldt i god jord hos mig. Men jeg må i den grad bøje mig for hans valg og ønske ham tillykke med den velfortjente succes.
Havde det ikke været for den noget sparsomme opsætning og det båndede kor, havde jeg ikke tøvet med at give koncerten topkarakter."
Billetsalget til ekstrakoncerten den 3. maj begynder fredag den 16. december via Vegas hjemmeside, Billetlugen og i Fona-butikker. Der er i skrivende strund stadig billetter tilbage til koncerten den 28. april, som også kan erhverves de nævnte steder.