Nyhed

Coldplays album lækket til nettet

Det britiske bands kommende album, “X&Y”, dukkede i går op på nettet, hvor det nu kan downloades ulovligt

Coldplays nye album, X&Y”, er uden tvivl en af årets mest ventede udgivelser, men nu er albummet her en uge inden den officielle udgivelsesdato blev lækket flere steder på nettet.

Albummet dukkede således i går op på flere fildeling-sites, hvorfra det kan downloades ganske gratis, men også ganske ulovligt. Det er endnu ikke afgjort, om udgivelsen rykkes frem som et resultat af det uhensigtsmæssige udslip.

Kilder udtaler ifølge NME.com, at det faktisk er mirakuløst, at albummet ikke er sluppet ud før, da det allerede er blevet udgivet i Japan, og bandet selv har spillet det på deres officielle hjemmeside.


Pladeselskabet har ellers været yderst påpasselige med deres håndtering af albummet, som for eksempel blev sendt ud til journalister og andre medier under pseudonymet The Fir Trees.

ANNONCE