x

Årets album og singler ifølge Simon Christensen

Årets album og singler ifølge Simon Christensen

Året er ved at gå kraftigt på hæld, og i den anledning har GAFFA givet ordet til en række musikere og GAFFA-skribenter, der året ud vil fortælle om deres musikalske favoritter fra 2011. I dag gælder det GAFFAs indie-med-mere-anmelder Simon Christensen. Du kan høre hans playliste på Spotify.

Internationale album

1. Dirty Beaches - Badlands (billedet)
Et vildt personligt (men dermed ikke nødvendigvis originalt) album med mange forskellige sange og en meget definerende tekstur - lag af effekter på guitarer og vokal. Et album, der tager overraskende spring, både er hårdt og smukt, og som er det mest billedskabende fra 2011.

2. Death Grips - Ex-Military
Death Grips er et aggressivt elektronisk hiphopprojekt med blandt andre trommeslager Zach Hill, og ét af de nylige eksempler på, at hiphoppen udvikler sig fra ret låste konventioner til eksperimenterende smadder.

3. Oneohtrix Point Never - Replica

Den mest interessante elektroniske musiker lige nu laver et mere samplebaseret udadvendt værk efter at have været opslugt af instrumental drone. I samme kategori burde man tjekke James Ferraro ud, som jeg ville have haft med, hvis jeg havde lavet denne liste (medio november) bare et par uger senere.

4. OFF! - First Four EP's

Buldrende comeback fra den oprindelige Black Flag-sanger Keith Morris, og fordi den eksplosive guitarrock er håbløst underrepræsenteret i hipsterland i øjeblikket. (Udkom i december 2010, men først i februar i Danmark).

5. Atlas Sound - Parallax
Det her er i virkeligheden snyd at medbringe, fordi jeg elsker næsten alt Deerhunter/Atlas Sound har lavet og vil blot fremhæve det hele ukritisk. Udover det kan man vel kun sige, at hele universet har en enorm nærhed og tiltrækningskraft.

6. Raleigh Moncrief - Watered Lawn
Dirty Projectors- og Zach Hill-samarbejdspartner, som takket være et varmt tip er strøget direkte ind på min årsliste med akustisk guitar og elektroniske loops i en superchillet version.

7. John Maus - We Must Become The Pitiless Censors of Ourselves
Jeg nåede lige at opdage "Love Is Real", før jeg hørte John Maus' "We Must Become The Pitiless Censors of Ourselves", og de kan noget forskelligt. Essentielt er det et album med popsange; kapitalismens ultimative udtryksform.

8. Yuck - Yuck
Engelske Yuck er måske ét af de mest udskældte nye bands for deres dybt uoriginale lyd og sangskrivning, men repræsenteret her som en guilty pleasure med gode melodier, vokal og støjæstetik inspireret af Dinosaur Jr. og Built To Spill m.fl.

9. Tim Hecker - Ravedeath, 1972
Manipuleret minimalistisk klavermusik bliver til ambient music med droner, som var det science fiction-soundtrack. Canadiske Tim Hecker er overlegen i forhold til andre elektroakustiske musikere, eller hvad vi skal kalde dem, som Nils Frahm og Olafur Arnalds i variation, sensibilitet og harmoniske udtryksformer, så oplevelsen bliver næsten som at lytte til klassisk musik.

10. Crystal Stilts - In Love With Oblivion
Et album jeg hørte meget i starten af året, mest fordi jeg godt kunne lide lyden og inspirationskilderne fra garagerock, støjrock og 60'er-melodier, plus lidt Joy Division. Desuden afsluttede Crystal Stilts også året med at udgive den udmærkede Radiant Door ep.

Danske album

1. iceage - the new brigade
iceage er i virkeligheden de sidste mange års bedste danske plade, et drøjt hug fra undergrunden som nåede langt ud over Danmarks grænser, fordi sangene er skønheden iklædt en hastighed og kaotisk hensynløshed, som skolede musikere ikke kan efterligne – desværre har medierne omtalt så mange andre emner end deres musik.

2. Cola Freaks - Cola Freaks

Den undervurderede århusianske gruppe Cola Freaks har egentligt eksisteret ret længe, men har åbenbart samlet kræfterne til denne debut. Dansksproget punkrock med temposkift, en mur af lyd og karismatisk forsanger og lyrik, der husker 80'ernes socialbevidste punkrock (dette album udkom i slut-2010, men kom først i distribution i begyndelsen af 2011).

3. Trust - From Light Into Mass
Egentligt har jeg medtaget Trust, fordi det er et supergodt liveband - som en hyldest til ligeledes undervurderede københavnske støj-math-hardcore-scene omkring Play/Rec og Red Tape. "From Light Into Mass" bidrager med solidt materiale, men Trust skal opleves live.

4. Thulebasen - Gate 5
Ét af de mere ambitiøse bud på, hvordan man kan kombinere improvisation i rockmusikken med bundsolide grooves, i kraft af tre musikeres aparte visioner. Plus det minder mig om mit klare credo, at alle i princippet kan få nydelse af at lytte til "svær" musik, og at vi i stedet burde revolutionere måden, man lytter og forbruger musik på i Danmark, så bands som Thulebasen kan få mere eksponering og anerkendelse frem for Medina.

5. The New Spring - The New Spring

Et mere tyst og simpelt bud på, hvad den ikke-frelste danske sangskrivning kan. Tilsyneladende let at lytte til og kunne lide, men samtidigt håbløst svært at afkode og langt mere kompliceret bag skinnet. Her kunne der i princippet være 5-10 andre gode bud på årets danske plader, for det har været et stærkt år, men The New Spring er medtaget, fordi det ikke er, hvad det ser ud til at være. Plus jeg kan også godt lide Bill Callahan og Swan Lake.


Internationale singler

1. Liturgy - Generation
2. Otis Redding, Jay-Z & Kanye - Otis
3. Therapies Son - Touching Down
4. James Blake - The Wilhelm Scream
5. Gang Gang Dance - Adult Goth

Danske singler

1. Girlseeker - Love Fuel
2. When Saints Go Machine - Add Ends
3. Obstacles - Supercollider
4. Dorias Baracca - Shaky Dreams
5. Thulebasen - Raga Gemini


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA