x

Årets bedste album ifølge Christian Erin-Madsen

Årets bedste album ifølge Christian Erin-Madsen

Året er ved at gå kraftigt på hæld, og i den anledning har GAFFA givet ordet til en række musikere og GAFFA-skribenter, der året ud vil fortælle om deres musikalske favoritter fra 2011. I dag gælder det GAFFAs indie-med-mere-anmelder Christian Erin-Madsen. Du kan høre hans playliste på Spotify.

Internationale album

Udland:
1. Girls - Father, Son, Holy Ghost (billedet)
60'erne tjener som inspiration til dette, årets album. En dybt original og facetteret øjenåbner, der er den foreløbige højdespringer i gruppens karriere og ikke indeholder noget svagt øjeblik. Ny den langsomme, melodiøse opbygning i "Vomit" og den friskt driblende "Alex".

2. The Antlers - Burst Apart
Indie-trioen fra Brooklyn gjorde med det glimrende album "Hospice" fra 2009 i høj grad opmærksom på sig selv, men løfter sig her til skyerne. Ikke blot med falsetten og de umådeligt smukke melodiøse kompositioner, men også ved den unikke og drømmende enkelhed. Bid mærke i "French Exit", den alarmklingende "Parentheses" og den underskønne "No Widows".

3. M83 - Hurry Up, We're Dreaming
Dette dobbeltalbum fra franske M83 er en sand fryd for øret indenfor elektronisk retropop med pil tilbage til 80'erne. Stilen er lagt mere ned over shoegazing end kørt upbeat festlig, men desto mere er der basis for at grave sig ind bag den charmerende facade. Et smukt udspil at fordybe sig i.

4. Bon Iver - Bon Iver
Med "For Emma Forever Ago" fik Justin Vernon på underskøn melankolsk og nedpillet sårbar facon demonstreret, hvor helt enkelt det kan gøres. Typisk med ganske få akkordanslag og til gengæld en evne til at bore sig holdbart ind i sjælen. "Perth" og "Holocene" er suveræne eksempler.

5. PJ Harvey - Let England Shake
Den stærke britiske røst opfordrede ikke bare til at lade England ryste. Hun rystede også en formidabel politisk, kritisk rockplade ud af ærmet, der gik direkte og skarpt i kødet på krigene i Irak og Afghanistan. Blændende.

6. Markéta Irglová - Anar
Debutalbummet fra den ene halvdel i The Swell Season har begået et mesterligt lowkey udspil, så blødt, så ærligt, så rammende og med en såvel sårbar, som meningsfuld stemme, at det bør få enhver til at smide, hvad de har i hænderne, lægge sig i sofaen og lytte.

7. The Streets - Computers And Blues
Streetpoeten Mike Skinner har fortalt, at han lukker og slukker med dette album. Om det bliver for altid må tiden vise, for dette er gennemarbejdet, inciterende meldiøst og så damn cool til tider, at det er svært at slippe igen. Tjek for eksempel den rockede "Going Through Hell".

8. Mogwai - Hardcore Will Never Die, But You Will
Endnu engang viser de skotske postrockere mesterlig klasse på et album, der med stolt, rejst ryg kan trone ved siden af genistreger som debuten "Mogwai Young Team" og de senere "Come On Die Young" og "Mr. Beast". Der er mange højdepunkter på dette album – start fra begyndelsen med "White Noise" og gå hele paletten igennem.

9. Gang Gang Dance - Eye Contact
Eksperimental-kvartetten fra New York leverer her en odyssé, der rækker såvel ind på det elektroniske dansegulv, såvel som mod det funky, det ravede, r'n'b og mere til. Samlet fremstår pakken her som en kraftfuld fantastisk opfølger til den fortrinlige forgænger "Saint Dymphna".

10. Toro Y Moi - Underneath The Pine
Chaz Bundick fra South Carolina lagde i sin tid for med smooth chillwave- og drømmepop. Den bryder han ikke med, men udforsker også poppede, funky lowkey-elementer her. Og det svinger, så man drømmer sig hen til et skilandskab i solen, med en øl og musikken ved sin side. Fra ende til anden.

Danske album


1. Hymns From Nineveh - Hymns From Nineveh
Jonas Petersen, der er solobagmanden bag navnet, har udgivet dette fascinerende singer-songwriterudspil, der charmerer, så det må høres igen og igen. Albummet leder tankerne i retning af Simon & Garfunkel og Sufjan Stevens. Læg for med "So Mournful the Elegy, So Comforting The Hymn".

2. The Raveonettes  - Raven In The Grave
Sune Wagner og Sharin Foo holder sig stadig i det støj-poppede og synthpop-prægede og rammer her så melodiøst ørehængende rent, at det placerer sig blandt det fineste, gruppen har præsteret. Albummet "In And Out Of Control" var godt, men dette er endnu bedre.

3. Veto - Everything Is Amplified
De fem herrer fra Veto er tilbage med tredje udspil og hvilket et. Forrige og andet album var det Soulwax-inspirerede konceptalbum "Crushing Digits". Denne gang har de, beriget med et modent touch, alle budt ind til den mere klassiske Veto-stil. Et godt eksempel er "Am I Awake Or Should I Wake Up", men hele albummet er fortrinligt.

4. When Saints Go Machine - Konkylie
Smukke, smukke sange folder sig ud og vokser på en, når først man tager dette konkylie til øret. Den svævende vokal fra Nikolaj Vonsild og de elektroniske velafpassede fortrinlige akkompagnementer tager gruppen op på et højere niveau end nogensinde. Tjek blandt andet "Chestnut", der har taget to år fra den spæde begyndelse, til det omsider blev udgivet.

5. Suspekt - Elektra
De benhårde frække-som-slagterhunde drenge fra Albertslund er tilbage med et så gennemarbejdet cool udspil om livets skyggesider, at selv det evigt selvkritiske, men vanvittigt dygtige bandmedlem Rune Rask må være tilfreds. Nyd det ene veludførte nummer efter det andet og slut evt. af på toppen med "Helt Alene" og omkvædsvokalen fra Tina Dickow.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA