x

Amnesty International fejrer jubilæum med omfattende Dylan-boks

Amnesty International fejrer jubilæum med omfattende Dylan-boks

Få kunstneres værk er blevet fortolket af kolleger i samme grad som 70-årige Bob Dylans, og i januar udkommer en ny cd-boks med fire skiver ialt, hvor en imponerende række navne på tværs af genrer og generationer foltolker udvalgte sange. Anledningen er, at organisationen Amnesty International nu gennem et halvt århundrede har kæmpet mod tortur og andre brud på menneskerettighederne, og boksen har fået den passende titel "Chimes of Freedom", lånt fra Bob Dylans emblematiske sang fra 1964-albummet "Another Side of Bob Dylan". Siden spillede Dylan iøvrigt sangen ved Bill Clintons indsættelses-ceremoni i Washington i '93, ligesom Springsteen havde den på sit live-repetoire gennem firserne.

På boksen kan man opleve navne som Miley Curys og Ke$ha prøve kræfter med Dylans sange, ligesom lidt ældre notabiliteter som Pete Townshend, Patti Smith, Lucinda Williams, Joe Perry (Aerosmith), Niels Lofgren og Paul Rodgers bidrager - sidstnævnte i samspil omkring 1975-outtaket "Abandoned Love", som blev indspillet til "Desire" men først udigvet på "Biograph" fra '85. Smith, som fortolkede Dylans "Changing of the Guards" på sit glimrende og personlige coveralbum "Twelve", giver her sin version af "Drifter's Escape" fra "John Wesley Harding" (1968). "Chimes of Freedom" er på gaden den 24. januar, og overskuddet går i sagens natur til Amnestys fortsatte arbejde.

Og mens man venter, kan man passende komme i julestemning med Dylans "Christmas in the Heart" (2009) og eventuelt sætte trumf på ved at nyde den festlige/vanvittige video til sangen "Must Be Santa" her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA