x

Radiodokumentar om The Whos Quadrophenia

Radiodokumentar om The Whos Quadrophenia

For få uger siden lancerede The Who en imponerende genudgivelse af 1973-værket "Quadrophenia"; komplet med diverse demoer, et længere essay af guitarist og sangskriver Pete Townshend med videre. Og nu kan man dykke endnu længere ned i det knap fyrre år gamle konceptalbum, idet den amerikanske veteran-jounalist Dan Neer fra Sirius XM Sattelite Radio har produceret en radiodokumentar om værket og til lejligheden fået den pressesky Townshend i studiet til en snak.

"Pete har altid været en fortnøjelse at tale med. Ærlig, sjov, charmerende og måske den mest velartikulerede og begavede af alle de kunstnere, jeg har været så heldig at indgå i samtaler med", udtaler Neer, som gennem karrieren har interviewet notabiliteter som David Bowie, The Rolling Stones, Paul McCartney, Aerosmith, Eric Clapton,  Jimmy Page, Robert Plant, Sting og Metallica.

Neer har også interviewet Townshend ved flere tidligere lejligheder, første gang tilbage i 1985. Hør den nye udsendelse her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA