x

Årets bedste album ifølge Rune Schlosser

Årets bedste album ifølge Rune Schlosser

Året er gået på hæld, og i den anledning har GAFFA givet ordet til en række musikere og GAFFA-skribenter, der året ud vil fortælle om deres musikalske favoritter fra 2011. Her gælder det GAFFAs anmelder Rune Schlosser. Du kan høre hans playliste på Spotify.

 

Album udland: 

1. Kurt Vile (billedet) - Smoke Ring For My Halo

Med producer John Agnello (Dinosaur Jr, Sonic Youth) har Kurt Vile fået lagt et psykedelisk lydspor omkring sange som "On Tour", "Society Is My Friend" og "Ghost Town", der indhylles i et dragende slør. Kurt Vile lyder på "Smoke Ring For My Halo" som fremtidens sangskriver med fuld fokus på sine sange.

 

2. Twin Shadow – Forget

Den 26-årige singer-songwriter fra Florida – nu Brooklyn – fortolker sine tekster med en musikalsk produktion, der understreger følsomheden og ambient tomhed i glemsomheden.

 

3. Yuck – Yuck

Bidrager de med noget, der bør flytte vores opmærksomhed deres vej i stedet for at blive ved 90'er-koryfæerne? Ja, det gør de. Ikke genremæssigt, men ved et fængende melodisk tække, der gennemvæder stort set hele albummets mangfoldige melodier og dermed afleverer et fortrinligt fængende resultat.

 

4. James Blake - James Blake

Blake udviser en forbilledlig evne til at lade de helt rigtige elementer stå tilbage som akkompagnement til vokalerne, som ofte vrider sig ind og ud imellem hinanden, somme tider stærkt bearbejdede, andre gange skrøbeligt rent.

 

5. Bon Iver - Bon Iver

Justin Vernons uvurderligt pragtfulde stemme er med sit høje og lyse format atter et usandsynligt skønt og hjerteskærende aktiv, og manden demonstrerer snildt sit enorme talent på numre som den intenst fingerspillede "Minnesota, WI" og den eftertænksomt piskende "Towers", der næsten er på højde med de fineste lækkerier fra debuten.

 

6. Atlas Sound – Parallax

Det slet og ret vrimler med prægtige og øjeblikkeligt indtagende numre og passager på Bradford Cox' tredje udspil under Atlas Sound-aliaset – et udspil, der trumfer begge de foregående ellers absolut hæderlige bedrifter.

 

7. Charles Bradley - No Time for Dreaming

Bradley både ligner og lyder som den helt ægte vare. Han besidder en rå, stærk og smuk soul-vokal, som i den grad minder om mægtige James Brown. Lyt f.eks. til skæringen "The World (Is Going Up In Flames)".

 

8. The Antlers - Burst Apart

Brooklyn-trioen The Antlers har forladt den narrative stringens på den skingrende smukke "Hospice" fra 2009 og skriver nu i stedet fængende artpop-numre på "Burst Apart".

 

9. Destroyer – Kaputt

Det canadiske band med Dan Bejar i front holder stadig fanen højt på sit niende studiealbum, der byder på fængende alternativ pop med bade iørefaldende melodier og masser af detaljer.

 

10. Tyler, the Creator – Goblin

Halvandet år efter udgivelsen af Bastard er den yderst hypede Odd Future Wolf Gang Kill Them All-alfahan, Tyler, The Creator, nu ude med efterfølgeren, Goblin, der er noget af en mundfuld. Over 15 numre ætser albummet sig som en mesterligt ramsaltet cocktail ned gennem lytterens auditive spiserør, hvor den efterlader både halsbrand og en pirrende sult efter mere.

 

Album indland:

1. Larsen & Furious Jane – Dolly

Som herrer i eget hus fortsætter gruppen stilen fra forgængeren "Zen Sucker", der udmærkede sig ved sit dekadente lydbillede og en samling tekster, der malede med en mørke penselstrøg.

 

2. The New Spring - The New Spring

Ti sange om forelskelsens både berusende og skræmmende fortabelse, formidlet gennem Bastian Kallesøes karakteristisk lyse vokal og fintmærkende guitarspil. Tilsat nøje udvalgte krydderier, fra nænsomt klaver til buldrende stortrommer.

 

3. Hymns From Nineveh - Hymns From Nineveh

Hymns From Nineveh er 10 meget smukke, melodiske og let melankolske sange med stærke tekster om tro, tvivl, håb og kærlighed. Jonas H. Petersen er erklæret kristen, men undgår at blive for missionerende, så ingen bør holde sig tilbage fra hans værk, over hvilket der hviler en næsten himmelsk fred og afklarethed.

 

4. Dad Rocks! - Mount Modern

Som så mange kan have brug for at have et projekt ved siden af, har også Mimas-forsangeren, den dansk-islandske Snævar Njáll Albertsson, valgt et. Det er ømt, nøgent, nøgternt, akustisk præget, singer-songwriter-skåret og hedder Dad Rocks! Og så alligevel med klaver og blæserinstrumenter ind over.

 

5. Messy Shelters - Root System

På fuldlængdedebuten fjerner Mikkel Bolding de brede favntag og søger snarere en stram, bastant og i høj grad dyster, stadig guitarbåret stil – til tider med elektronisk drive som på "Ahead". Det er så afgjort et flot værk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA