Nyhed

Simon Gylden klar med gratis nyt

Den danske sanger Simon Gyldens nye album "Powdered Whale" kan nu gratis downloades fra hans hjemmeside

Den mere end produktive danske sangskriver Simon Gylden er nu klar med albummet "Powdered Whale", som ligger til gratis download på hjemmesiden www.simongylden.dk 

Simon Gylden har på sine mange udgivelser skiftet mellem flere genrer. Men selv placerer han sin musik et sted mellem folkemusik og indie. Inspirationskilderne tæller blandt andre en tidlig Dylan, Beck og Brian Jonestown Massacre. Tidligere har han her på Gaffa høstet gode anmeldelser for sine albums, så der er store forventninger til "Powdered Whale" 

Simon Gylden har levet en meget anonym tilværelse i den danske musikverden. Dette skyldes blandt andet, at han ikke tidligere har følt trang til at lave promotion på sine udgivelser, ligesom han ikke har haft den store lyst til at spille koncerter. Men mon ikke denne gratis download kan stå som en effektiv promotion af både det nye album og Simon Gylden selv.


 

 

ANNONCE