x

Elton John vil have Timberlake

Elton John vil have Timberlake

Elton John er godt i gang med arbejdet på en film, som omhandler den 64-årige superstjernes liv. I disse dage arbejder holdet bag filmen på at få castet de rette mennesker til filmen, og Elton John afslører i et interview med Los Angeles Times, at han gerne ser popstjernen Justin Timberlake spille Elton John. Det har Timberlake nemlig gjort før i David LaChapelles video til "Rocket Man".

Lee Hall, som blandt andet har skrevet succesen "Billy Elliot", har skrevet manuskriptet til filmen, som efter sigende skulle blive et surrealistisk tilbageblik på Elton Johns liv, da det ifølge Elton John selv giver det bedste billede af hans liv. 

Hvornår filmen får premiere er endnu uvist, men Elton John udtaler til Los Angeles Times, at der snart vil komme en mere officiel udmelding om filmen, og hvis castningen af hr. Timberlake holder, skulle der være basis for et solidt soundtrack til filmen om manden med det store talent og til tider lige så store briller.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA