x

SPOT 11: Når det ikke helt går, som det skal

SPOT 11: Når det ikke helt går, som det skal

Foto: Michael Ersted

- Hvad siger du? På Burger King? Og så vil de have, at vi skal hente dem og køre dem herop. Kun to af dem? Hvad laver de andre? Sover! Men de har et fly, de skal nå. Nej, vi kan hverken vente på dem eller hente dem på Burger King. Det må de altså selv finde ud af!

Lene Ethelberg Jensen slukker for mobiltelefonen og vender øjnene mod himlen. Et norsk orkester, der spillede på Spot-festivalen fredag aften, har kludret gevaldigt i det. Af de seks mennesker, der skal retur til Norge, er kun de to dukket op ved banegården, hvor de skal samles op. De øvrige sover, chaufføren, der har ringet Lene Ethelberg Jensen op, er utålmodig, og da chaufføren fortæller, at den ene af de to vågne bandmedlemmer er på Burger King og gerne vil samles op der, så kniber det med Lene Ethelberg Jensens tålmodighed.

Som brancheguide står hun blandt andet for, at de forskellige udenlandske bands bliver hentet i lufthavnen og kørt til hotellet – og fra hotellet til lufthavnen. Og det er ikke altid lige let, for rockmusikerne er nogle gange blevet meget trætte og kan ikke komme på højkant til den aftalte tid. Ligesom der også er eksempler på musikere, der har endog meget vanskeligt ved at finde rundt i en by med omkring 250.000 indbyggere.

- Nogle af dem har meget svært ved at finde ud af, at de skal gå fra hotellet og herop. De tror, at vi ikke bare henter dem i lufthavnen eller på banegården, men også kommer og henter dem ved hotellet, fortæller hun.

Rockmusikerne er ikke ene om at kunne kludre i det. Det kan de inviterede branchefolk og chaufførerne såmænd også selv finde ud af. Og da der er mange, som har Lene Ethelberg Jensens telefonnummer, så skal hun hjælpe til med at rede forviltrede tråde ud for mange mennesker på sådan en festival.

Et eksempel. Fredag blev hun ringet op af en gut fra den engelske musikbranche. Han kunne ikke finde SPOT-festivalen, og havde vadet rundt og spurgt efter den – i København. Så måtte Lene Ethelberg Jensen ellers forklare, at festivalen altså havde hjemsted i Århus, og at han måtte tage toget eller bussen for at komme frem. Hans navn fik hun aldrig fat i, men efter sigende skulle han have fundet hertil – om end med en vis forsinkelse.

Eller hvad med chaufføren, der skulle aflevere et band i lufthavnen tidligt lørdag morgen og derfor lige ville ind på en tankstation og fylde vognen med diesel. Desværre uden at have penge nok til at betale for dråberne – der manglede 47,50. Så blev Lene Ethelberg Jensen, der ellers var kommet sent nok i seng, vækket. Da flyet fra Tirstrup næppe ville vente, fordi en chauffør ikke havde fået dankortet med sig hjemmefra, måtte hun ringe til tankstationen og love tankpasseren, at der ville blive sendt en mand ud med pengene, men at tankpasseren måtte lade vogn og band køre videre.

Opsigt – og trafikprop ved Banegården – skabte også det finske orkester The Cleaning Women, da de blev hentet. Højt hår, defekte tørrestativer, et fuglebur og mærkelige instrumenter er ikke hverdagskost på perron to og tre. Det hjalp heller ikke, at alle instrumenterne var vanskelige at få proppet ind i varebilen – og at døren satte sig fast tre gange, fordi de finske musikere ikke helt havde styr på, hvordan sidedøren på en Iveco skal lukkes. Og på de blot fem-syv minutter det tog at få styr på lukketøjet, nåede der at opstå mere end bare anstand til trafikprop.

SPOT 11


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA