Det islandske band Ske udskiller sig fra andre islandske bands ved at spille helt normal popmusik.
Billede: Manja Wachsmuth
Ske betyder det samme på islandsk som på dansk – altså i betydningen ”at ske” – og ikke noget med spiseredskaber. De tre hovedmedlemmer i Ske har spillet sammen i mere end 10 år. De har undervejs lavet musik til teateropsætninger og spillet til bryllupper med et setup bestående af kontrabas og accordion.
- Det var pindemaddernes æra. Det spiste vi os tit mætte i, mens vi studerede, genkalder Guthmundur ”Gummi” Steingrímsson sig nostalgisk. Men bandet har hele tiden arbejdet frem mod at få udgivet en plade med popmusik, hvilket først lykkedes i 2001 med ”Life Death Happiness and Stuff”. Siden udkom ”Feelings are Great” i 2004. Der var dog fordele ved livet som lejlighedsmusiker frem for poppen.
- Vi har også spillet til fine cocktailparties på Hotel Borg, som er det ældste hotel i Reykjavík. Men så blev vi popmusikere, og siden har vi ikke set en cocktail, konstaterer Gummi tørt. Ske skulle have spillet på Rust i går, men da den koncert blev aflyst af tragiske grunde, gik gruppen på jagt efter en natklub, og fandt da også en. Derfor kom keyboardspiller og bagmand Gummi lidt sent i seng og sent op i dag. Han fremstår også en smule klatøjet, da Live møder ham i bandrummet på VoxHall før koncerten. Måske er det derfor, at han ikke er overoptimistisk før aftenens koncert.
- Vi har ikke rigtig nogle forventninger til koncerten her. Jeg kan ikke se, hvorfor folk skulle komme og høre os, siger Gummi.
- Vi er selvfølgelig glade for at være blevet inviteret, og er glade for at være her i Århus. Vi kom klokken tre i eftermiddags fra København og blev indlogeret på et rart hotel og har fået noget at spise, og så er vi kommet her, forklarer Gummi.
- Det er tit lidt uvirkeligt at spille på festivaler, man når aldrig at se noget, man kommer, spiller og går, siger Gummi. Han glæder sig dog over de gratis øl i bandrummet. Det får man ikke, når man spiller på festivaler i England, erindrer han.
Berømte i Island
Ske spillede sidste år på Roskilde festival, og SPOT-koncerten er bandets tredje i Danmark. Tidligere hed bandet Skárren Ekkert – bedre end ingenting – men ændrede navn til det lidt mere positive Ske. Både forsanger Águsta Erlendsdóttir og keyboardspiller Gummi er kendt fra islandsk tv, Gummi har skrevet en bog, og så er der Ske.
Bandet går på klokken ni til et halvfyldt VoxHall, som de formår at holde til ilden under koncerten. Blandt publikum er den belgiske musikjournalist Dirk Steenhaut, som skriver om musik for det flamsksprogede dagblad De Morgen. Han er meget tilfreds med koncerten.
- Jeg hørte første gang Ske til Airwaves-festivalen i Reykjavík i oktober, hvor jeg hørte nogle få numre af deres koncert. Jeg afskrev dem først, fordi de druknede i mængden af mere specielle islandske bands. For et par uger siden fik jeg så deres cd’er og har hørt dem mere på deres egne præmisser, siger Dirk Steenhaut. Men han mener, at bandet vil kunne falde i den almindelige poplytters smag.
- Det er uprætentiøse, fængende, sjove og solrige sange, som er helt perfekte til at putte på cd-afspilleren i bilen. Det bliver bare svært for dem at skille sig ud, det er ikke sikkert at de har nok specielt at tilbyde, mener Dirk Steenhaut.
Tilbage i bandrummet efter koncerten er Ske meget godt tilfredse med koncerten.
- Der var mange folk, og det er altid et godt tegn, at publikum ikke begynder at gå midt i det hele, konstaterer forsanger Águsta Erlendsdóttir.
Keyboardspiller Gummi, som sang ekstranummeret, ”T-Rex”, er mere bekymret for, om publikum fangede sarkasmen, da han under koncerten begav sig ud i en længere tirade om ”at han havde forventet at blive modtaget af borgmesteren og få overrakt nøglerne til byen, og om det her i øvrigt ikke var en musikkonkurrence?”
Ellers er stemningen god i bandrummet, der er fyldt op med islandske venner og bekendte, og snakken og de gratis øl går hurtigt over bordet. Et sidste spørgsmål i forlængelse af, at Island ofte forbindes med mere alternative navne som Mugison, Múm og Sigur Rós som alle tidligere har spillet på SPOT.
Hvordan føles det at være det islandske band, der ikke er kendt for at være sære?
- Vi er det særeste islandske band, konstaterer Gummi uden tøven og forklarer;
- Det går i cirkler. Vi spiller straight popmusik og det er meget sært for et islandsk band.
