Nyhed

Joplins manager Chet Helms er død

Chet Helms, der blandt andet stod bag Janis Joplins karriere, er død i en alder af 62 år

Chet Helms har siden starten af 1960’erne spillet en helt central rolle for musikscenen i San Francisco, hvor han blandt andet kick-startede Janis Joplins karriere i bandet Big Brother And The Holding Company og lagde grunden for Summer Of Love i 1967, da modstanden mod Vietnamkrigen var på sit højeste.

Helms døde lørdag på et hospital i San Francisco af komplikationer i forbindelse med et hjerteanfald. Han blev 62 år.

”Uden Chet ville der ikke have været et Grateful Dead, et Big Brother And The Holding Company, et Jefferson Airplane, et Country Joe & The Fish, et Quicksilver Messenger Service,” udtaler Barry Melton, leadguitarist for Country Joe & The Fish.


ANNONCE