x

Drake i studiet med Bieber

Drake i studiet med Bieber

Ifølge en kryptisk besked på Twitter fra Justin Bieber i onsdags, skulle den canadiske sanger være i studiet og arbejde på sit kommende album sammen med landsmanden, rapperen og sangeren Drake. "Vil I virkelig vide, hvem jeg skal i studiet med i aften??#bigbro #CANADA" skrev Bieber på sin Twitter-profil.

Torsdag kunne Biebers manager Scooter Braun ifølge hollywoodreporter.com bekræfte, at Bieber og Drake er gået sammen for at arbejde på albummet "Believe". Samarbejdet har længe været undervejs, da Bieber til MTV Video Music Awards udtalte, at han gerne ville have Drake med på sit kommende album.

Men det er ikke kun Drake, som skal være med på det kommende album. Bieber skulle, ifølge rygter, have lokket Kanye West og Ke$ha med på albummet. Producerne Pharrell, Will.I.Am og Lil Wayne skulle også have en finger med i spillet.  

Bieber udgav sit første fuldlængdealbum "My World 2.0" i 2010, og siden er han blevet en stor succes, specielt blandt unge piger. Førstesinglen "Baby", hvor han sang sammen med Ludacris, er blevet hans største hit. Andet album var Bieber var julealbummet "Under The Mistletoe", som debuterede på førstepladsen på Billboard 200-listen. Siden er det blevet til en film "Justin Bieber: Never Say Never", som følger Bieber i ti dage op til hans hidtil største optræden i Madison Square Garden, en koncert, som blev udsolgt på 22 minutter.

Arbejdet på "Believe" startede i januar, og hvornår album forventes færdigt er endnu ikke blevet offentliggjort.

Hør hitsinglen "Baby" nedenfor.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA