Nyhed

Gojira til Copenhell

Det franske metalband tramper Copenhell ned til juni

Det franske heavy meta-lband Gojira har gennem det seneste årti haft god vind i sejlene, og nu kommer bandet til hovedstanden for at ryste Copenhell. Gojira, som er det japanske navn på mosteret Godzilla, spiller progressiv dødsmetal med præg af thrash-eksperimental-metal.

Gojira er kendt for sine tekster, der kredser om et holistisk menneskesyn og miljøbevidsthed. Bandet er i øjeblikket i gang med en ep, som skal hjælpe antihvalfangst-organisationen Sea Shepherd. Udover at arbejde på ep'en er Gojira i studiet med producer Logan Madder (eks-Machine Head) for at indspille et nyt album. Begge albums forventes at udkomme i løbet af foråret/sommeren 2012, hvor man med sikkerhed vil kunne få en smagsprøve på årets Copenhell-festival.

Gojira udgav deres debutalbum "Terra Incognita" i 2001, og siden er det blevet til tre album. "The Way Of All Flesh", bandets seneste album, udkom i 2008, hvor GAFFA gav den 4 stjerner og skrev "Bandets fjerde album besidder alle forgængerens karakteristiske træk: dødsmetal blandes med progressive, tekniske og futuristiske toner, og Gojira skaber herved en ny og ganske original lyd". 


Blandt de allerede offentliggjorte optrædener til Copenhell er følgende: Marilyn Manson, Lamb Of God, Slayer, Anthrax, Mastodon, Skeletonwitch, Trivium, Killswitch Engage, Korpiklaani, Immortal, All Shall Perish og Barricade.

Billetter til festivalen kan købes via GAFFA Live

ANNONCE