x

Gavin DeGraw til Nibe Festival

Gavin DeGraw til Nibe Festival

Nibe Festival har tidligere i år kunnet offentliggøre store danske navne, og sågar det norske Kaizers Orchestra. Nu sætter festivalen trumf på med den populære popsmed Gavin DeGraw, der har markeret sig med en lang række hits både i hjemlandet og her i Danmark.

"Chariot", "Run Every Time", "Follow Through" og "I Don't Want To Be" er bare nogle af de numre, der har gjort DeGraw til en verdenskendt popmusiker. Især nummeret "I Don't Want To Be" har gjort sig bemærket herhjemme og var det mest spillede nummer på P3 i 2005. 

Senest har DeGraw udgivet sit fjerde album "Sweeter", der udkom i november sidste år. Med det har han allerede haft en hitsingle i nummeret "Not Over You", der har toppet flere hitlister i USA. I starten af februar anmeldte GAFFA Gavin DeGraws koncert på Train og uddelte fem flotte stjerner.

Læs anmeldelsen her

Gavin DeGraw får selskab på Nibe Festival af blandt andre D-A-D, Kaizers Orchestra, Kashmir, tv-2, Tim Christensen & The Damn Crystals, The Blue Van, I Got You On Tape, Allan Olsen Trio og Rasmus Seebach. Festivalen afholdes fra 4. til 7. juli.

Her kan du høre den nyeste single "Not Over You":

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA