GAFFA – alt om musik
Premieren på Hollywood-filmen "Glitter", hvor Mariah debuterer som hovedrolleindehaver, er blevet udskudt til den 21. september. Filmselskabet har nægtet at angive en grund, men udskydelsen skal efter al sandsynlighed ses i forbindelsen med sangerindens indlæggelse i sidste uge (se "Flere Nyheder").
"Glitter" foregår i starten af firserne og følger sangerinden Billie Franks vej til berømmelsen efter en hård barndom. Carey spiller selvsagt Billie, og parallellerne til hendes egen livshistorie er da også til at få øje på.
Udgivelsen af albummet "Glitter", filmens soundtrack og samtidig et Carey-album i sin egen ret, er ikke blevet udskudt. Den er stadig sat til den 21. august.
Mariah Carey på nettet