x

Danskere indspiller med kendt producer

Danskere indspiller med kendt producer

Death To Frank Ziyanak har ikke just ligget på den lade side i år. Bandet var Månedens Demo i marts, de spillede for nylig til Klub Sanz festivalen, og om nogle uger skal de spille i Starfighter-finalen på Danmarks Smukkeste festival.

Bandet skal desuden spille på VibraCrunch-festivalen inden de i begyndelsen af september tager til USA for at spille en showcase i New York. Ved samme lejlighed påbegynder de også indspilningerne af deres debutalbum sammen med produceren John Agnello.

Agnello har tidligere produceret for Madrugada, Chavez og Buffalo Tom, og har arbejdet sammen med bl.a. Dinosaur Jr., The Kills, Jimmy Eat World, og så har han såmænd også mikset Racetrack Babies' seneste album.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA