x

De bliver store i 2012: Lydmor

De bliver store i 2012: Lydmor

Aarhus-sangerinden og elektronikakunstneren Lydmor er en af de 12 danske kunstnere på GAFFAs liste "De bliver store i 2012", og derfor har vi talt med hende.

Hvordan vil du beskrive din musik?

- Jeg tror ikke rigtigt at jeg er den rigtige til at beskrive min musik. Jeg ændrer næsten holdning til det hver dag.

Lyd og følelser i hovedet
Hvor finder du din musikalske inspiration?

- Overalt. Lyd og følelser er meget tæt knyttet inde i mit hoved. Så nogle gange kan en lyd eller et billede inspirere til en tekst og en melodi. Andre gang er det omvendt, og så kommer der en hel sang helt færdigproduceret bare ud fra en enkel fangende sætning eller følelse. Jeg har nok ikke skrevet musik længe nok til at få orden på det i mit hoved.

Tour med Penny Police og Our Broken Garden
Hvad er dine planer for det kommende år, skal du ud og spille en masse jobs?

- Min booker arbejder for at få mig ud, og jeg glæder mig rigtig meget til at spille en masse forskellige koncerter. Indtil videre har vi en tour med Penny Police og Our Broken Garden planlagt i april og maj.

Debutplade: A Pile of Empty Tapes
Jeg hører, at der er en plade på vej?

- Ja, min debut-plade "A Pile of Empty Tapes" bliver udgivet i løbet af foråret.

Intim plade
Kan du fortælle lidt om den og om vejen til pladeudgivelsen?

- Det meste af tiden har jeg været i Feedback-studiet med Jonas Tranberg, eller hjemme ved min egen computer. Det er en meget intim plade, og den spænder meget bredt. Jeg føler at det er et næsten fuldendt billede af hvem jeg er.

Copenhagen Records

- Mit pladeselskab Copenhagen Records har støttet mig hele vejen. Det er en kæmpe gave at have nogen som kan hjælpe med alt det som jeg selv er helt uduelig til. Så kan jeg fokusere på musikken.

Vi ønsker tillykke med debutpladen samt held og lykke med den planlagte tour.

Læs et længere interview med Lydmor i GAFFAs artikelsektion.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA