Nyhed

Karate opløst

Kult-trio går hver til sit efter at frontmand Geoff Farina har udviklet hørelses-vanskeligheder

I sin anmeldelse af Karates sjette album, "Pockets", kaldte GAFFAs Peter Studstrup Boston-trioen "et af tidens mest spændende, originale og velspillende orkestre."

Men Karate har spillet deres sidste, jazzede rock-sang. Forsanger og guitarist Geoff Farinas (billedet) hørelse kan ikke holde til rock-livets prøvelser, og kult-trioen har derfor opløst sig selv.

Danielle Soto, leder af bandet pladeselskab Southern Records, anslår en optimistisk tone: "De er fødte musikere, de vil aldrig holde op med at spille." Og især Farina har da også en del sideprojekter, han kan vende sig imod.


ANNONCE