Det amerikanske ikon giver sin første nordjyske koncert, når han 22. oktober gæster Aalborg
Det er ikke bare Horsens, der kan det der med at trække store prestige-navne til byen. I Aalborg har man luret de sydlige med-jyder kunsten af med en række eksklusive koncerter – senest med Bob Dylan, manden der i sin tid gav Horsens sit mediegennembrud som koncertby.
Aalborg Kongres- og Kulturcenter har forhandlet med den store singer/songwriter i tre år. Kontrakten er faktisk endnu ikke kommet retur i underskrevet form, men Dylan bekræfter på sin hjemmeside, at turen går til Aalborg.
– Det er lykkes, fordi vi er blevet ved, mener direktør Ernst Trillingsgaard, der betragter Dylan som Centrets hidtil største fangst.
Rock-ikonet giver i samme ombæring koncerter i Malmö, Oslo og Helsinki. Billet-prisen til Aalborg-koncerten er endnu ikke offentliggjort.