x

Cornell & eks-Rage medlemmer vil indspille sammen

Cornell & eks-Rage medlemmer vil indspille sammen

Så er det officielt: Tidligere Soundgarden-forsanger Chris Cornell arbejder på et album sammen med Tom Morello, Tim Commerford og Brad Wilk fra Rage Against the Machine. Albummets producer blive Rick Rubin, men hvem der skal udgive det er stadig usikkert.

Problemet er, at de to parter har skrevet kontrakt med hver deres pladeselskab - og ingen har lyst til at forære den kommende guldklump til konkurrenten. Samtidig er der også to forskellige management-selskaber involveret. Imidlertid forventes sagens parter at nå en aftale snarest, hvilket altså bør bane vejen for det nye bands’ debut.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA