x

Vredt brev fra Lennon til McCartney sælges på auktion

Vredt brev fra Lennon til McCartney sælges på auktion

Et udateret brev fra John Lennon til Paul McCartney sættes nu til salg på auktionshuset Christie’s. Brevet stammer fra tiden omkring The Beatles’ opløsning, og i det kritiserer Lennon McCartney og de andre eks-Beatler for at svigte ham og for deres behandling af hans nye kone, Yoko Ono.

I brevet giver Lennon desuden sit eget bud på grunden til Beatles’ opløsning. "Jeg skammer mig ikke over Beatles, men noget af det (bandeord) vi fandt os i for at blive så store", skriver han og understreger, at han følte sig fanget i sin og bandets berømmelse forud for opløsningen.

Brevet ventes at indbringe ejeren op til 112.000 dollars (knap en million kroner) og kommer under hammeren den fjerde oktober.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA