Nyhed

Zulu hyldede populærmusikken

Det forgangne års landeplager blev behørigt fejret ved gårsdagens Zulu Awards

Der var overraskende musikalske konstellationer og genkendelige popoptrædener, da Zulu Awards blev afviklet torsdag aften i Lokomotivværkstedet i Københavns sydhavn. Allerede fra starten var der en overraskelse til publikum, da komikeren Linda P debuterede som sanger i en duet med Medina i nummeret "Mest Ondt".

Priserne skulle uddeles, og prisen for "Årets Mandlige Kunstner" gik til L.O.C. på baggrund af hans tour de force med albummet "Libertiner", og på samme baggrund vandt han også Årets Danske Hit for sangen "Momentet". Medina fik igen i år prisen som "Årets Kindelige Kunstner". Zulu Awards har døbt "Årets Nye Danske Navn" Ankerstjerne. Ankerstjerne har gjort sig bemærket med en gedigen gang pop og mange kendte gæster på sine numre. Lars Ankerstjerne smed sit selvbetitlede album på gaden i oktober sidste år og er aktuel på flere af sommerens festivaler.

Læs GAFFAs anmeldelse af "Ankerstjerne" 


Le Gammeltoft og programmet "Unga Bunga" kunne høste prisen "Årets Originale Radioprogram"

Showet gemte en kendismættet afslutning til showets finale. Landeplagen "Fugt I Fundamentet" med Rasmus Bjerg og Nikolaj Lie Kaas blev opført live med hjælp fra både Burhan G, Rasmus Seebach og Pharphar. Nummeret vandt prisen "Det vi alle sammen talte om i 2011-prisen". Desuden vandt Nikolaj Lie Kaas priserne "Årets Danske Skuespiller" og "Årets Danske Film", begge for filmen "Dirch"

Her er den originale "Fugt I Fundamentet":


ANNONCE