Nyhed

Drake-koncert flyttes til Forum

Koncerten den 13. april rykkes fra Valby Hallen til Forum, og flere billetter sættes i salg

Da Drakes koncert i Valby Hallen den 13. april blev annonceret blev den hurtigt udsolgt, og efterspøgslen efter flere billetter har været så stor, at arrangørerne har valgt at flytte koncerten til det større Forum, og samtidig sætte flere billetter til salg. Showdagen forbliver den samme, og billetter købes til Valby Hallen kan bruges til koncerten i Forum.

Drake debuterede i 2009 med ep'en "So Far Gone", som udløste fem stjerner i GAFFAs anmeldelse. Debutsuccesen blev efterfulgt af "Thank Me Later" fra 2010 og senest med "Take Care", som udkom i slutningen af 2011. Begge album modtog fem stjerner fra GAFFA og ordene: "luksushiphop fra en markant stemme med verden for sine fødder".

Drake, som egentlig hedder Aubrey Drake Graham, er født i Toronto, og gjorde sig oprindeligt – fra 2001 – bemærket som skuespiller i rollen som Jimmy Brooks i ungdomsserien "Degrassi: The Next Generation" og siden et par tv-film i "Degrassi"-regi. 


De resterende billetter til koncerten bliver sat til salg onsdag den 14. marts kl. 10.00 via Billetnet.dk

ANNONCE