Nyhed

Kom du gratis til VibraCrunch og fik cd'er ad libitum

Tog-, mad- og ølbilletter og musik til den gratis festival var på højkant

26. august kl. 17-01 afholder pladeselskabet Crunchy Frog den syvende VibraCrunch-festival i Malmö, i år i Mölleparken, med cremen af ny dansk og svensk rock og det, der ligner - og så et par amerikanere. Festivalen er i øvrigt en del af Malmöfestivalen, som i år kan fejre sit 21. år.

Blandt de mange optrædende er det værd at fremhæve den dansk/tyske støjrocktrio 18th Dye, der var blandt de toneangivende alternative danske bands i 90'erne, men blev opløst i 1996 og er blevet gendannet for indtil videre denne ene koncert, selvom de ikke vil afvise et yderligere samarbejde. Og et af de andre markante navne er den amerikanske duo Heavy Trash med hyperaktive Jon Spencer (Blues Explosion) og Matt Verta-Ray (eks-Madder Rose m.fl.) De øvrige er The Raveonettes, The Mopeds, epo-555, South Ambulance, Figurines, Tublenco, Death To Frank Ziyanak og Bazookahosen.

Som sædvanlig er der gratis adgang til VibraCrunch, så vi kan nok ikke imponere dig med en konkurrence med fribilletter, men til gengæld kunne du vinde en pakke med togbilletter fra København til Malmö og retur, mad- og ølbilletter og cd'er med samtlige bands, der optræder. Altså 10 cd'er, så kom ikke her!


To heldige vinder et sæt bestående af flg.:
2 togbilletter København-Malmö retur (festivalen finder sted 5 min. gang fra stationen)
En cd med hver af samtlige de kunstnere, der spiller. Altså 18th Dye, Heavy Trash, The Raveonettes, The Mopeds, epo-555, South Ambulance, Figurines, Tublenco, Death To Frank Ziyanak og Bazookahosen.
2 ølbilletter
2 madbilletter

Alt, du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at svare på nedenstående spørgsmål. Og svaret er: 10
De to heldige vindere, der har fået præmierne tilsendt, er følgende. Tillykke!:

Mads Sørensen
1368 Kbh


Nina Grøntved
2000 Frederiksberg


Læs mere om VibraCrunch


ANNONCE