x

Skyderi ved Spears babyfest

Skyderi ved Spears babyfest

Paparazzi-fotografen Brad Diaz blev i weekenden skudt med en plastickugle, da han sammen med cirka 15 andre paparazzier ventede uden for et hus i Malibu, Californien, i håbet om at få et billede af den gravide Britney Spears, som var til et såkaldt baby shower holdt i hendes ære.

Redningsfolk blev tilkaldt, og fotografen blev bragt på hospitaler, hvor han modtog behandling.

Skaden var ifølge lokalt politi minimal, og selv om fotografen påstår, at skuddet kom fra huset, så mener politiet dog, at han muligvis har stået for langt fra huset til, at skuddet ville have kunne ramme ham på den afstand. Skuddet kunne ifølge politiet være kommet fra en hvilken som helst retning, men der vil blive sat en mand til at efterforske sagen nærmere, for at imødegå den store opmærksomhed, sagen har fået i pressen. Vi følger naturligvis spændt udviklingen i den dramatiske sag.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA