Nyhed

Tina Dickow direkte ind som nummer et

"In The Red" er ugens bedst sælgende album

Billede: Søren Solkær Starbird

Den danske sangerinde Tina Dickow prydede juli-forsiden af GAFFA i forbindelse med udgivelsen af hendes tredje album "In The Red". Pladen blev vel modtaget af de fleste af landets anmeldere, og nu ser det ud til, at de danske pladekøbere også har taget Dickow til sig.

"In The Red" er i hvert fald gået direkte ind som nummer et på den officielle danske albumhitliste foran U2 og Coldplay, der ligger henholdsvis to og tre. Tina Dickow kan opleves live på Danmarks Smukkeste Festival og til en række arrangementer i efteråret, inden hun tager ud på en rigtig turné til november.


Tina Dickow

ANNONCE