x

Dansk band fejrer Hamburg-spillested

Dansk band fejrer Hamburg-spillested

Når spillestedet Knust ved St. Pauli i Hamburg den 6. august holder jubilæum, spiller danske Lampshade som hovednavn ved en to-dages festival. Bandet har i det hele taget medvind i det tyske, hvor debutalbummet "Because Trees Can Fly" udkom på Glitterhouse Records sidste år. Et selskab, der er kendt for markante navne som The Walkabouts, Willard Grant Conspiracy, Sixteen Horsepower, Woven Hand og Thomas Dybdahl.

Pladen var i sidste uge "Album der Woche" i Visions Magazine, og i løbet af august spiller bandet også i Berlin, Köln og München og på festivalen Freakstock i Tyskland. Turnéen bringer også bandet til Wien, Oslo, Bergen og Örebro og er den sidste del i en række af ca. 60 koncerter i Europa.

Lampshade vender hjem sidst i denne måned er det for at gå i studiet og indspille album nr. 2, som også udgives i Europa af Glitterhouse Records.

Lampshade


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA