Nyhed

Melissa Auf Der Maur fylder 40

Den canadiske sangerinde, bassist og fotograf runder i dag et skarpt hjørne

I dag fylder den canadiske sangerinde, sangskriver, bassist og fotograf Melissa Auf Der Maur 40 år. Hun er født og opvokset i Montreal, Quebec som datter af journalist og politiker Nick Auf Der Maur (af schweizisk afstamning, deraf navnet) og den litterære oversætter Linda Gaboriau. En del af barndommen tilbragte hun i Kenya med sin mor. Hun tog en universitetsgrad i fotografi ved Concordia University i Montreal.

Melissa Auf Der Maur er nok bedst kendt som bassist i Courtney Loves Hole og i Smashing Pumpkins. Hun indledte karrieren som bassist i gruppen Tinker og blev i 1994 tilbudt af erstatte afdøde Kirsten Pfaff i Hole. Hun sagde først nej tak, men ombestemte sig hurtigt. Hun spillede derpå med i gruppen i de fem år, hendes kontrakt løb på, og nåede at medvirke på albummet "Celebrity Skin", inden hun forlod bandet igen i 1999.

I 1997 indspillede og turnerede hun med den tidligere The Cars-forsanger Rick Ocasek, og i 2001 medvirkede hun på barndomsvennen Rufus Wainwrights album "Poses". Hun har også bidraget til plader med Indochine og Fountains Of Wayne.


I 2000 blev hun indlemmet som bassist i Smashing Pumpkins som erstatning for D'arcy Wretzky og medvirkede på albummet "Machina/The Machines Of God" og den efterfølgende turné.

I 2004 udgav hun sit debutalbum "Auf Der Maur", der i 2010 blev fulgt op af "Out Of Our Minds". Hun har også arbejdet som fotograf og har haft flere udstillinger.

Se musikvideoen til "Out Of Our Minds":


ANNONCE