x

Babyshambles-koncert stormet af politiet

Babyshambles-koncert stormet af politiet

Det engelske guitarrockband Babyshambles er kendt for at trække skandaler til sig som fluer til en kage grundet deres mildt sagt mentalt uligevægtige og dybt narkotiserede forsanger Pehe Doherty (billedet), der sidste år blev smidt ud af sit gamle band The Libertines. I aftes var den så gal igen, skriver nme.com. Efter en hemmelig koncert på spillestedet Duke Of Clarence i det nordlige London stormede politiet lokalet og konfiskerede gruppens udstyr.

Hvorfor koncerten gav anledning til en razzia, vides ikke. En talsmand for bandet siger blot, at ”bandet var tilsyneladende det forkerte sted på det forkerte tidspunkt”.

Senere i dag skal Babyshambles spille på Øya-festivalen i Oslo, og bandet formodes at gennemføre denne koncert på lånt udstyr. GAFFA.dk har en mand på stedet, som vil anmelde koncerten, hvis den altså bliver til noget. Der kan jo nå at ske meget endnu...

Babyshambles' hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA