Nyhed

Radiohead er i studiet

Bandet har ingen pladekontrakt, men har netop påbegyndt indspilninger til næste plade

Radiohead udgav i 2003 "Hail to the Thief", og nu er de netop gået i studiet for at indspille en opfølger. Eftersigende skulle de dog i en længere periode have indspillet en masse musik i et hjemmestudie, men det er uvist, om noget af den musik dukker op på den kommende plade.

Bandets kontrakt med EMI er desuden udløbet, hvilket stiller dem i en interessant situation. Deres management har dog benægtet rygterne om, at bandet skulle være ved at underskrive en ny kontrakt med Warner Music. Efter sigende er planen at indspille i stedet for selv at finde et nyt label, og så bare vente og se, hvad tiden bringer. Thom Yorke har desuden skrevet på bandets webside, at bandet gerne ville tilbage på EMI, der gav dem frie tøjler til at lave musik de gerne selv ville.

Det er naturligvis alt for tidligt at begynde at snakke om udgivelsesdatoer, og hvilken retning bandet denne gang begiver sig i. Men ifølge bandet er de øjeblikket ved at få nogle idéer på bordet for at se, hvilken retning de denne gang vil gå i. Så der er en mulighed for, at Radiohead endnu engang overrasker med noget nyt.


Radiohead

ANNONCE