Nyhed

Nyt album fra Robbie Williams

Storcharmøren sender et nyt album med titlen ”Intensive Care” på gaden den 24. oktober

Den britiske popdarling, Robbie Williams, er ifølge nme.com klar med en endelig udgivelsesdato for sit nye album, der har fået titlen ”Intensive Care”.

Albummet skulle være at finde i de danske pladebutikker fra den 24. oktober, mens førstesinglen ”Tripping” vil blive sat på hylderne den 3. i samme måned. Williams beskriver selv nummeret som "noget i retning af en mini-gangster-opera".

I forbindelse med udgivelsen af det nye album vil Williams give et storstilet show i Berlins Velodrom. Showet vil blive filmet med henblik på senere brug på tv.


Williams har gennem årene haft ikke mindre end 18 top-10-hits i Storbritanien, og seks af hans albums har nået toppen af den britiske albumliste. Hans samlede pladesalg har efterhånden passeret de 35 millioner, og mon ikke der ryger minimum et par millioner ekstra ind på tælleapparatet, når albummet udkommer om præcis to måneder.

Robbie Williams hjemmeside!


ANNONCE