x

Kashmir indspiller med legender

Kashmir indspiller med legender

Når Kashmir 10. oktober udsender pladen "No Balance Palace" vil man kunne opleve det danske band i samarbejde med to rocklegender.

Bandet arbejdede under indspilningerne til pladen med et instrumentalt nummer, men besluttede sig for et tidspunkt til at bruge et digt af Kasper Eistrup, der skulle oplæses hen over musikken. Kashmir fik dog den idé at lade Lou Reed læse digtet op, og dette spoken word-nummer dukker altså op på bandets kommende plade.

David Bowie har tilsyneladende udtalt sig positivt om Kashmirs musik, hvilket fik bandet til at sende ham en demoversion af sangen "The Cynic", som de gerne vil have lavet som en duet. Bowie var med på idéen, og den duet kan altså også høres på "No Balance Palace".

Begge kollaborationer lyder ret spændende, så nu må forventningerne til den kommende plade være blevet skruet endnu højere op blandt bandets fans. Ud over de to tracks med gæstestjernerne indeholder pladen også singlen ”The Curse Of Being A Girl”, som allerede spilles på en lang række danske radiostationer inklusiv vores egen GAFFA Radio.

Kashmir


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA