Nyhed

Cock Sparrer til Danmark

Det engelske punkband har 40-års jubilæum og fejrer det med en turné der bringer dem til landet til november

Da Cock Sparrer gæstede Danmark sidst solgte de Lille Vega ud på lidt over en uge og endte med at spille i et pakket Store Vega. Dét show har bandet været så tilfreds med, at de nu har besluttet at lade Danmark indgå i jeres jubilæums-planer som ét af de eneste europæiske shows i 2012. Denne gang giver de koncert i Amager Bio den 25. november. 

Cock Sparrer har eksisteret i 40 år i år og kommer fra Londons arbejderkvarterer i East End. Gruppen ses som en af pionererne for punkrock-lyden, der kombinerede den rå punk med mere iørefaldende rock, glamrock og beat-musik. Cock Sparrer har aldrig haft specielt stor kommerciel succes, men er gengæld respekterede for deres indflydelse på musikstilarten.

Starten på Cock Sparrers karriere involverede et møde med senere Sex Pistols manager Malcolm McLaren, der allerede dengang var kendt som en rigtig con-man, og et samarbejde kom dog heller aldrig op at stå. Bandets forklaring er, at McLaren nægtede at give en runde på pubben mens en anden version er, at bandet nægtede at lade sig klippe, hvilket McLaren insisterede på! Ikke desto mindre så signede Cock Sparrer med det anerkendte Decca Records label i 1977, og så var stilen lagt.


Cock Sparrer markerer deres 40 års jubilæum verden over med særligt udvalgte shows resten af år 2012 – og den danske dato er søndag d. 25 november kl. 19:00. Billetsalget starter meget passende på Arbejdernes Kampdag den 1. maj. Billetter kan købes på Billetlugen

Her får du "Take 'Em All" fra Cock Sparrers andet album "Shock Troops":


ANNONCE