Nyhed

Morningside Records special på GAFFA Radio

Hør godbidder fra det kvalitetsbevidste danske indielabel i anledning af Jomi Massages nye album

I aften mellem 20 og 21 kan du på GAFFA Radio høre en Morningside Records special. Anledningen er dagens udgivelse af Morningside Records-artisten Jomi Massages (billedet) andet album, ”From Where No One Belongs, I Sing...” Du kan naturligvis høre en håndfuld numre fra albummet, men også fra resten af hele Morningside Records spændende bagkatalog, der tæller udgivelser med Simon Gylden, Figurines, Larsen And Furious Jane, Delicia Mini, My Friend George og Oh No Ono. Dansk alternativ rock i den absolut bedre ende.

Men som om det ikke var nok, kan du også høre en række sjældenheder fra Morningside Records. Du kan blandt andet få en forsmag på næste Morningside-udgivelse, debutalbummet fra Århus-bandet I Am Bones, som ellers først er på gaden 4. oktober.

Endelig kan høre smagsprøver fra Morningside Records' tidligste, mere demoagtige udgivelser med navne som Ghost Voo, Oceano da Cruz og The Morningside. Så der er mange gode grunde til at lytte med i aften mellem 20 og 21.



Morningside Records' hjemmeside


ANNONCE