x

Owl City til Lille Vega

Owl City til Lille Vega

Owl City er snart klar med sit tredje fuldlængde-album, der udkommer i løbet af sommeren. Som en lille forløber sender han på tirsdag en ep på gaden med titlen "Shooting Star".

I forbindelse med udgivelsen af det nye materiale tager Owl City på en turné, der bringer ham forbi Danmark, og her gæster han Lille Vega tirsdag den 31. juli.

Owl City startede som et af mange MySpace-bands, og storhittede med nummeret "Fireflies".

Adam Young udsendte allerede i 2007 minialbummet "Of June" via MySpace, og også albummet "Maybe I'm Dreaming" fra 2008 var udsendt uden om et pladeselskab. Udgivelserne banede vejen for en kontrakt med Universal, der udsendte "Ocean Eyes" i 2009, et album, som gav Owl City det store gennembrud.

Seneste album var "All Things Bright and Beautiful", der udkom i 2011, med numre som "Deer In The Headlights" og "Galaxies".

Forsalget starter fredag den 18. maj klokken 10.00 via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA