Nyhed

Mød Spleen United

Det pladedebuterende band vil i morgen kunne mødes i Stereo Studio i Århus

Spleen United har netop udgivet sit meget ventede debutalbum ”Godspeed Into The Mainstream”, og i den anledning vender den århusianske kvintet hjem til staden, hvor det hele begyndte for at mødes med de lokale fans, som har kendt til bandets eksistens, længe inden de blev en del af den kollektive bevidsthed i vores lille rige.

Synthrockerne vil således i morgen være at træffe i Stereo Studio i Ryesgade i Århus fra klokken 16.00, og rygterne vil vide, at en anseelig menneskehob skulle kunne forventes, så kom i god tid.


Se bandets hjemmeside her!

ANNONCE