Nyhed

God Björk - eller pengene tilbage

Ved den engelske "Dancer In The Dark" premiere, kunne publikum få pengene tilbage, såfremt de var utilfredse.

Mens vi herhjemme nærmest ikke kan få armene ned, efter "Dancer In The Dark" succesen, har englænderne skruet den lidt mere kritiske mine på - sådan ser det i hvert fald ud, ifølge den engelske film distributør FilmFour.

Ved fredagens engelske premiere på "Dancer In The Dark", tilbød FilmFour nemlig publikum pengene tilbage, hvis de ikke var tilfredse med Björk/Von Trier cocktailen. "Hvis du var inde og se Dancer In The Dark i fredags, og du bestemmer dig for, at oplevelsen ikke var billetprisen værd, så kan du få pengene returneret i din lokale biograf", siger Peter Buckingham fra FilmFour, og understreger at tilbudet kun gælder biografgængere fra i fredags (29-09).


Hvor mange der så faktisk har benyttet sig af muligheden for at score en gratis biftur, er endnu uvist, men mon ikke publikum har set filmen med meget kritiske briller på!?!


ANNONCE